Aabenraa Byhistoriske Forening
Kære medlemmer!
Aabenraa Museeums Venner inviterer til tre foredrag i 2023. De finder sted i Billedsalen på Folkehjem, og sker i samarbejde med Museum Sønderjylland.
Entréen er kr. 75,- pr. foredrag og der bliver serveret kaffe og brødtorte i forbindelse med arrangementet.
Af hensyn til traktementet er der tilmelding.
Sidste frist for tilmelding fremgår af nedenstående oversigt.
Indholdet i foredragene bevæger sig fra en dramatisk beskrivelse fra 1933 om ”En Nat i de gule Sørøvers Vold” via de dansksindede i tysk krigstjeneste under første verdenskrig – til fortællingen om de ca. 23.000 tyske flygtninge, der befandt sig i Sønderjylland efter 2. verdenskrigs slutning i maj 1945.
Det sidste emne falder fint i tråd med udflugten til FLUGT-museet i Oksbøl – i lørdags, den 22. april.
Det andet foredrag handler om 1. verdenskrig, der i øvrigt også er temaet for en stor udstilling på Sønderborg Slot, der åbner på torsdag, den 2 7. april.
Vi overvejer i foreningen, at arrangere en ”kør-selv-tur” til Sønderborg Slot for at få en rundvisning og se udstillingen, - enten før foredraget – eller efter….
Det første foredrag beskriver, hvordan besætningen på det dansk-tyske dampskib Gustav Diederichsen klarede en kapring af kinesiske pirater – for 90 år siden…