Ult. sept. 2021

Fredag, den 15. oktober 2021 kl.15.00 – 17.00   

Aabenraa Øl Dag på Michelsens Gård.

 

Vi inviterer til smagning af ½ liter øl og fedtemad til kr. 50.00.


Kun denne dag kan Aabenraa Vinter Øl 2021 købes til følgende specialpriser: salg stykvis kr. 40 eller en hel kasse med 15 øl til kr. 550.


Aabenraa Vinter Øl 2021 er en speciel øl, som er brygget efter foreningens helt egen recept. Øltypen er valgt af foreningens øludvalg.


Kyckelhaen, Aabenraa Vinter Øl 2021 vil fremtræde i flotte ½ liters flasker med en etiket, der er tegnet af Aabenraa kunstneren Eskild Beck.


Kychelhaen Vinter 2021

Kyckelhaen Vinter 2021 henter inspiration fra de populære red ales, som med deres rødder i Irland nu brygges mange steder.


En red ale er en afbalanceret øl, der bruger en moderat mængde malt og ristet byg i opskriften, hvilket giver øllen den farve, som den er opkaldt efter.


Denne ofte bronzefarvede øl har en let, ristet aroma af karamelmalt. Smagen er tør med en afdæmpet humlebitterhed fra engelske humler. Vores øl er brygget næsten som en lagerøl, dvs. ved lave temperaturer, som giver øllen en friskere og enklere smag.


Styrken er moderat på ca. 5 vol. %. Brygget af: Vand, malt og humle. Øllen præsenterer sig ofte med et flot skum og øllen går til næsten al slags mad.


Overskuddet fra salget går til Byhistorisk Forenings Bevaringsfond for gamle huse og miljøer i Aabenraa.                                                                                                                                                  

Så mød op til et par hyggelige timer og støt en god sag.

 

Med venlig hilsen

For Aabenraa Byhistoriske forening

Svend Nielsen