Historien

Aabenraa Byhistoriske Forening © 2012

Aabenraa Byhistoriske Forening

Slotsmøllen ved Brundlund Slot.

 

Dronning Margrethe d. 1. var i år 1411 på besøg i Aabenraa. Hun var blevet bedt herom af byens råd. Man var ked af, at der var så mange stridigheder med holstenerne. Man ville derfor sikre byen bedre, end man kunne med borgen Aabenraahus. Man ønskede at bygge en større borg med det nødvendige forsvar udenfor byen ved det sumpede område Brundlund.

 

Dronningen kom og forstod problemet for aabenraaerne og dronningen var enig med rådet. Et dokument blev udfærdiget og underskrevet, og Dronning Margrethe kunne fortsætte sin rejse. Hun skulle besøge Flensborg. Der skete imidlertid det, at dronningen blev syg på den lille Okseø i Flensborg Fjord. Dronningen havde fået pest og døde et par dage senere.

 

Der skulle nu gå mange år, ja faktisk 100 år inden der skete noget omkring Brundlundområdet. I år 1532 gik man i gang med at bygge. Man byggede Brundlund Slot og endvidere Slotsmøllen. Både i Slotsmøllen og Brundlund Slot var der skydeskår, sådan at vejen til Slottet kunne beskydes fra både Slot og Mølle.

 

Slotsmøllen var beliggende ved den vandrige Mølleå. Og i dag finder man det helt unikt, at der på det tidspunkt har været både en arbejdsplads og et forsvarsværk på et og samme sted.

 

Mølleren og soldaten boede på Slottet.

 

Senere da tiderne blev fredelige, blev Slotsmøllen udvidet første gang med et rum, og mølleren kunne flytte ind med sin familie og starte sin egen møllevirksomhed.

 

I mange år havde møllerne en god virksomhed, indtil der uvist af hvilken grund blev knaphed på vandet. Man fik installeret en dampmaskine og en 3. udvidelse af møllen var nødvendig.

 

Det viste sig senere, at mølleriet ikke gav det afkast, som den havde gjort tidligere.

 

Da en af ejerne blev indkaldt til militærtjeneste i 1. verdenskrig var møllen forfalden og mølleværket ubrugeligt, da han kom tilbage fra krigen. Nu blev Slotsmøllen kun brugt til beboelse.

 

Det endte med, at Aabenraa Kommune i 50'erne købte Slotsmøllen. Nationalmuseet gik ind og Møllehjulet blev renoveret, og Aabenraa Kommune brugte møllen til beboelse.

 

I mange år blev Slotsmøllen derfor kun brugt som motiv for malere.

 

Der skulle et initiativ til fra nabokommunen, før der skete noget. En mølleinteresseret læge havde været med til at renovere en gammel vindmølle, Damgård Mølle i Rødekro. Han var også interesseret i vandmøller, og han var klar over at Slotsmøllen her var en meget interessant mølle. Han fik Aabenraa Byhistoriske Forening til at gå i gang med at renovere Slotsmøllen. Aabenraa Kommune, som ejede møllen, overdrog møllen gratis til foreningen, og en gruppe Slotsmøllevenner gik i gang med at skaffe penge til den nødvendige renovering.

 

Men det hele lykkedes: der blev skaffet de nødvendige penge, og et par år senere var resultatet færdigt: en mølle som igen kunne male mel og en lille café, som kunne holde åbent engang imellem og som kunne lejes ud til mindre selskaber. I dag ser vi resultatet. Slotsmøllen kan igen male mel og modtage gæster i caféen.